ØRE NÆSE HALS KLINIKKEN

Steffen Ørntoft

Oerelaegen.dk


Startside  Om Klinikken  Personale  Adresse og adgangsforhold  Kontakt og åbningstider  Aftalebogen  Email konsultation   Udlevering af høreapparater


Om Klinikken: For den enkelte patient.

 

For den enkelte patient.        Undersøgelser og behandlinger der udføres.        Operationer der udføres.        Klinikkens udstyr.

    

 

Vi bestræber os på at give den bedst mulige lægebehandling -  og service - , som det er os muligt. 

Det betyder at den patient der sidder i stolen nu og her, er vigtigere end noget andet.

Det betyder ligeledes at jeg tager mig den tid der skal til for at få overblik over problemet – det kan af og til kræve nogen tid.

Jeg forsøger bedst muligt at få dig, patienten, til at forstå sammenhæng mellem problem og behandling og det tager også nogle gange længere tid end den tid som jeg på forhånd havde planlagt.

Jeg gør mig også umage med at undersøgelse og behandling skal foregå på en så behagelig måde som det kan lade sig gøre , dette gælder både for voksne men især for børn.


Vi giver også akut syge patienter tilbud om behandling, i så vidt omfang det er os muligt.


Det betyder, da det for det første ikke er muligt på forhånd at regne ud hvor lang tid den enkelte kontakt vil vare, og for det andet at der af og til kommer patienter der uopsætteligt må ind før de patienter der en ordinær tid, at der af og til kan være nogen ventetid.

Der er ingen der har lyst til at vente og du kan være sikker på at vi forsøger at arbejde så effektivt som vi kan for at undgå dette.

Er der ved en konsultation flere problemer hvor det skønnes at der ikke med rimelighed kan gives en ordentlig udredning og behandling ved første besøg, kan det være nødvendigt at få en tid senere til det problem der er mindst vigtigt.

 Jeg håber at du vil synes det er en god prioritering.


Se den samlede patientvurdering fra regionens kvalitetssikrings undersøgelse.

Se patientkommentarer fra regionens kvalitetssikringsundersøgelse.

Se klinikkens vurdering fra seneste akkreditering.

Der skal endvidere gøres opmærksom på at patienter og pårørende altid har mulighed for at indrapportere utilsigtede hændelser til Dansk Patient Sikkerhedsdatabase på WWW.dpsd.dk